Zoneterapi
HVAD er Healings Zoneterapi = smertefri zoneterapi med indbygget healing!
HVAD får du for indsatsen? Du får en meget blid, yderst behagelig OG virkningsfuld zoneterapeutisk behandling ud fra
1. en indledende terapeutisk og diagnosticerende samtale,
2. en komplet organ- og muskeltest på fødderne som grundlag for
3. en efterfølgende afbalancering af hele systemet – et sublimt grundlag for
4. en opbyggende og regenererende behandling, som afslutning.
HVORFOR hedder det “healings zoneterapi”???
Fordi vi “kommer hele vejen rundt” – OG fordi selve behandlingen er meget blid og behagelig!
– Vi starter altid med god tid til ”den nødvendige samtale”, hvor du blandt andet guides i sammenhængen mellem hoved og krop – måske vil du se dine fysiske symptomer i et helt nyt perspektiv og formå at blive gode venner med din krop, selv om den måske snakker lidt højt?
– du vil opleve selve behandlingen (manipulationen på fødderne) give en dyb indre RO, her er INGEN samtale, men kun fuldstændig plads til at give slip og bare VÆRE! (- hvornår giver du ellers plads til dét???)
– du vil erfare en helt unik, blid og afstemt teknik på fødderne, hvor hele kroppen afspejles – og derfor kan hele kroppen også heales via kontakt på og omkring fødderne! Under zoneterapien arbejdes blandt andet naturligvis også med “det sidste nye” – kroppens fascinerende fascie-system, som ALTID er relevant!
– du vil helt enkelt og lavpraktisk på egen krop mærke min helt egen opfindelse; en unik udviklet blid teknik, opøvet og finpudset gennem en kvart menneskealder! En teknik helt uden behov for verbal interaktion – dine fødder taler deres helt eget sprog, som jeg er ekspert i at lytte til og forstå!
– du vil mærke effekten = et pusterum på alle planer, hvor du får lov til og mulighed for at synke ned i kroppen og ”bare være” – en meditativ opladning ud fra DIT individuelle behov nu og her!
HVORDAN vil du mærke healingen???
Selv om jeg primært ”kun” arbejder via fødderne i en zoneterapeutisk teknik, arbejder jeg med hele kroppen og du vil kunne mærke healingen som en slags resonans – små rytmiske/dynamiske bevægelser formidlet via mine hænder til hele dit system gennem kontakten på fødderne! Måske fornemmer du kulde- eller varmestrømninger, ”sitringer”, en form for ”strøm” eller øget opmærksomhed forskellige steder afhængig af situationen, måske vil du fornemme en slags kilden eller andet øget fokus et sted der kalder ekstra på sig under behandlingen – en ny kropsoplevelse og kontakt med dit system – alt sammen en positiv respons til glæde for krop og sind. Nogen mærker rigtig meget – andre nærmest ingenting, sådan er vi så forskellige… Men selv om du skulle være én af dem som ikke bevidst registrerer særligt meget fysisk, så sker der alligevel meget mellem linjerne…
HVAD sker der under en behandling (virkningsmekanismer)???
– helt konkret, hvad er det der samspiller under en behandling med healings zoneterapi? Der er virkelig mange mekanismer i spil – se eks. Zoneterapeutisk Fagforståelse jf emnet Virkningsmekanismer (link /).
Vores fælles energetiske møde igangsætter en kædereaktion af gode processer via berøring, RO, energiudveksling, lys, ioner, intention etc. som giver et sublimt grundlag for optimering af kroppens selvhelbredende kræfter, både helt konkret fysisk, men også på flere dybereliggende planer, følelsesmæssigt, mentalt og energetisk. Der kan derfor både opstå spontane forbedringer samt mere gradvise forandringer, der først senere dukker op til bevidstheden og registreres/mærkes; alt sammen ”+ på kontoen.”
HVORFOR er det kvalificeret at vælge smertefri Healings Zoneterapi???
Fordi DU fortjener RO og nærvær til opbygning og heling! Her finder dit system HELT til ro i en unik kombination af fokus på DIG. DU er hovedpersonen fra du går ind ad døren og til du opladet, afklaret og med nyt mod går ud ad døren igen!
HVAD går du ind til???
En oplevelse af, at det hele hænger sammen! Hvad siger din fysik til dig og hvordan guider dit symptom dig videre? Lær mere om dig selv og din fantastiske krop og få en anderledes forståelse for sammenhænge, du kan bruge resten af livet.
I klinikken tages hånd om helheden (med den kinesiske filosofi som udgangspunkt) og mit mål er, at hver klient træder styrket ud ad døren, med øget viden og optimisme og opladet på alle planer.
Zoneterapi kan anvendes til;
- graviditetsønske og fertilitetsbehandling – her kan zoneterapi være en eminent basis for at skabe den vigtige grundlæggende balance som udgangspunkt for moderen/parret til sammen at skabe det nye liv!
En eksisterende graviditet er absolut heller ingen hindring for zoneterapi!
Her i klinikken kommer du til en kompetent og erfaren behandler, der har stor faglig kompetence, også til denne forudsætning! Zoneterapi kan være med til at afhjælpe diverse gener relateret til graviditetsforløbet, ligesom hjælp til modning og decideret igangsætning af fødsel er muligt – selvfølgelig under forudsætning af, at alt er klar-parat-start til dette! - baby, børn og unge – her behandles alt fra mavekneb/kolik, mellemørebetændelse, special-diagnoser, (natte)uro og snotnæse til koncentrationsbesvær!
- voksne og ældre – her behandles alt fra forstoppelse/mavegener, menstruationsbesvær, stress, følelsesmæssige udfordringer (eks. kommunikationsproblemer, (eksamens)angst, depression m.m.), stress-relaterede symptomer, udbrændthed, arbejdsrelaterede gener, hormonforstyrrelser, muskelspændinger, smerter, rygsymptomer, søvnproblemer og meget andet – der er INGEN begrænsninger i forhold til symptombilledet!
- Institutioner og firmaaftaler:
Zoneterapi er genialt OGSÅ til multihandicappede uanset kommunikations- og funktionsniveau! Klinikken har erfaring gennem mere end 18 år med 4 specifikke institutioner på Fyn – måske skal DIN arbejdsplads eller bosted være det 5.?
Firmaaftale kan indgås – jeg er naturligvis åben for et samarbejde uanset om det er til brugere eller personale – så længe der er rum for, at rammer og indhold er kvalificerede! Med andre ord – der skal være et egnet lokale, der skal kunne tilbydes behandlinger á op til 1½ times varighed med f.eks. et fast uge- eller månedsinterval.
Kontakt venligst klinikken for yderligere information.
Zoneterapi er i dag den alternative behandlingsform, der har størst søgning i den danske befolkning. 43 % af befolkningen totalt benytter eller har tidligere anvendt alternativ behandling i en eller anden form, og zoneterapi er langt den hyppigst anvendte terapiform. Zoneterapi regnes med andre ord ikke længere for særligt “alternativt” – nu omtales behandlingsmetoden mere som en komplementær terapi.
At blive trykket og masseret på fødderne giver kroppen ro og velvære.
Min behandlingsmetode tager udgangspunkt i den traditionelle kinesiske zoneterapi – herfra anvender jeg flere effektive diagnoseredskaber som grundlag for et behandlingsforløb i klinikken – eller hos klienten i eget hjem.
Det skal pointeres, at min behandlingsteknik er smertefri og uden brug af de store fingerkræfter!
Naturligvis kan du som klient godt mærke, når jeg møder et ømt sted på foden, men det ”udnyttes” kun som en meget relevant tilbagemelding fra dig i forhold til valg af punkter og zoner i behandlingen. Ømheden kan fint bruges i diagnosticeringen = udredningen af årsagen til dine symptomer.
Som behandler er mit vigtigste arbejde, at fjerne grundlaget og årsagen til dine gener, og ikke kun symptombehandle! – det sidste noget som det traditionelle sundhedsvæsen er alt for gode til, efter min mening…
Her vil jeg meget gerne være med til at gøre en forskel og meget gerne arbejde forebyggende og sundhedsfremmende.
Med andre ord – du behøver ikke være syg eller have generende symptomer for at gå til behandling hos en zoneterapeut! Zoneterapi er for eksempel rigtig fornuftig i forhold til at opretholde et velfungerende immunforsvar eller en god fordøjelse, eller som afstressende pause i en hektisk og krævende hverdag.
Muskulær Zoneterapi.
De fleste mennesker ved, at zoneterapi kan afhjælpe mange lidelser. At det også er et meget stærkt redskab til behandling af diverse symptomer fra muskel- og bevægeapparatet, er der desværre nok ikke så mange, der ved… Læs videre og få ny viden:
INtegreret ZONEterapi i er nu også efteruddannnet i den zoneterapeutiske metode kaldet Muskulær zoneterapi. Det er et uvurderligt redskab til behandling af diverse problemstillinger indenfor muskler og led – også kaldes vores bevægeapparat.
Efteruddannelsens undervisning er rettet mod behandling af lidelser knyttet til muskler og led, samt mod at kunne aflæse føddernes muskulære og ledmæssige zoner, således at behandlingen sammensættes individuelt efter den enkeltes situation og zonemæssige diagnose.
Metoden er udviklet af Christian Slot (zoneterapeut og akupunktør m.m.) gennem mange års undersøgelser – først af klientens muskelspændinger, dernæst af klientens fødder. De utallige observationer har bidraget til en kortlægning af diverse zoner for kroppens muskler – nøje afstemt med tankegangen om, at foden er et holografisk aftryk af hele organismen; altså at helheden afspejles i detaljen.
Dette sammenholdt med en viden om, hvordan spændinger påvirker leds bevægelighed samt en kinesisk forståelse af hvordan ubalancer i kroppen kan skabe spændinger og nedsat cirkulation – gør at redskabet kan udnyttes endnu bedre og med fremragende resultater til følge.
Mange mennesker kender til smerter i muskler og led. Symptomerne kan vise sig af utallige årsager; monotont arbejde, dårlige arbejdsstillinger, forkerte sovestillinger, spekulationer, tilbageholdte følelser og mange andre muligheder.
Uanset årsagen er Muskulær Zoneterapi en meget oplagt og kvalificeret metode til at arbejde med udfordringerne og opnå bedre livskvalitet.Du kan forvente at den Muskulære Zoneterapeut har kendskab til behandling af lændesmerter (eksempelvis iskias og låsning af sacroilliaca-leddet), låste led (facetled), smerter mellem skulderbladene, nakkesmerter, piskesmæld, spændingshovedpiner, skulder- og armsmerter, hoftesmerter (eksempelvis smerter ved slidgigt og springhofte) og meget andet.
Den Muskulære Zoneterapeut har naturligvis også den grundlæggende zoneterapeutuddannelse. Derudover har zoneterapeuten gennemgået en 62 timers efteruddannelse for at opnå specialviden indenfor muskulære symptomer. Efteruddannelsen berettiger til at benytte såvel navnet Muskulær Zoneterapeut, som logoet. Du er derfor i sikre hænder hos terapeuten i INtegreret ZONEterapi.
