Eneste kontraindikation er terapeuten
Eneste kontraindikation er terapeuten!
Tidligere var den generelle holdning, at cancer opfattes som en kontraindikation indenfor det zoneterapeutiske behandlingsfelt.
Cancer/autoimmune sygdomme og graviditetsgener generelt er områder som hovedparten af de erhvervsaktive zoneterapeuter har været tilbageholdende med at starte behandlingsforløb op på. Mange fordomme og myter har hersket – specielt i forhold til behandling af kræftpatienter.
Her nogle af postulaterne:
– zoneterapi kan aktivere celledelingen yderligere
– zoneterapi kan sprede canceren ved stimulering af kredsløbet
– det er usundt for terapeuten at behandle en patient i kemobehandling.
Sådan er det ikke længere…
Både i Danmark og på verdensplan er der voksende interesse for arbejdet med zoneterapi i forhold til diagnosen cancer – uanset cancertype og lokalitet. Herhjemme gør det sig blandt andet gældende i forhold til brancheforeningen FDZ – Forenede Danske Zoneterapeuter* – som fra 2009/10 valgte at sætte yderligere fokus på området. Blandt andet via deltagelse i international konference og landsdækkende foredragsaktiviteter hvor ny viden præsenteres – med såvel nationalt som internationalt afsæt. Erfaringerne fra praksis viser med stor tydelighed, at behandling med zoneterapi til cancerdiagnoser har oplagte gevinster!
Hvor er det reelt zoneterapi har sin berettigelse i forhold til cancer?
Helbredelse er naturligvis dét patienten håber på. Uanset om behandlingsmetoder fra det konventionelle system (eks. strålebehandling eller kemoterapi) eller komplementære felt (eks. zoneterapi/akupunktur/massage) søges, er helbredelse ikke en garanti. Indenfor zoneterapiens behandlingsområde er udgangspunktet altid, at terapeuten skal informere klienten om, at helbredelse ikke kan/må garanteres. Hvis man oplever andet i det alternative/komplementære felt, anbefales det stærkt, at man søger anden behandler! Terapeuten kan derimod med rette oplyse, at zoneterapi tegner til at kunne gøre en reel forskel i forhold til at reducere bivirkninger ved den traditionelle behandling, styrke immunforsvaret, dæmpe angst og give øget psykisk og fysisk velvære – der er i praksis rigtig gode erfaringer med netop disse kerneområder. Det kan godt være helbredelse ikke opnås – men der er altså en helt reel chance for, at livskvaliteten styrkes på mange planer via den zoneterapeutiske tilgang!
Sidste nyt ude fra.
På en international konference (arrangeret af The Israel Forum for Reflexology) i oktober 2008 i Shefayem, Israel, talte erfaringerne sit tydelige sprog. Beretninger fra Israel, USA, England, Australien og Irland konkluderede samstemmende, at zoneterapi helt klart har en plads i den etablerede behandling af cancer, og at den eneste kontraindikation er terapeuten selv.
Eksempler på erfaringer med zoneterapi.
På sygeplejerske og zoneterapeut Susan Berensons arbejdssted (fuldtidsansat på privat cancerhospital i New York), er zoneterapi en af de mest benyttede integrerede medicinterapier. Erfaringerne fra hospitalet fortæller, at zoneterapi
– mindsker symptomer og fremmer afslapning,
– giver tryghed via berøring,
– er en sikker og ikke-invasiv metode,
– kan tilpasses patienten uanset sygdomsstadie og
– forbedrer patientens livskvalitet.
Som generel smertelindring og afhjælpning af bivirkninger fra konventionel medicin anvendes zoneterapien i udstrakt grad. Samtidig viser erfaringerne, at der hvor zoneterapi kan være en fravalgt metode, er hvor patienten har tromboser, stærke smerter, voldsomme ødemer, åbne sår eller lignende, metastaser i hofte/ben eller fod samt ved psykoser. Behandlingen tilpasses altid individuelt udfra behov og symptomer.
Fra Christie Hospital NHS Foundation i Manchester hvor sygeplejerske Edwina Hodkinson er ansat som zoneterapeut på onkologisk afdeling, er den værst tænkelige behandling, at afvise en patient muligheden for zoneterapi.
Zoneterapien anvendes på afdelingen for at berolige før en operation og til at fremme helingsprocessen efterfølgende.
Zoneterapeut Ruth Springer fra onkologisk børneafdeling på Tel Hashomer Hospital i Tel Aviv fortalte om de overvejelser, man er nødt til at gøre sig, hvis man vil arbejde med så syge børn (såvel på det faglige som det personlige plan). Zoneterapiens plads på afdelingen havde haft en svær start – først efter lang tid blev zoneterapeuterne accepteret som en del af teamet og fik lov til at få indsigt i eksempelvis patientbehandlingsplaner, hvilket for dem som faggruppe også var et vigtigt udgangspunkt for den zoneterapeutiske behandling. Efterhånden da man i afdelingerne kunne se, at behandlingsmetoden blev meget godt modtaget af både patienter og pårørende og at behandlingen rent faktisk gjorde en positiv forskel, blev terapeuterne accepteret.
På rehabiliteringsafdelingen i Tel Hashomer Hospital, Tel Aviv har Dr. Doris Gamus og stab arbejdet med komplementær behandling gennem 13 år. Også her var starten svær, men status er, at der nu er en zoneterapeut ansat 2 dage om ugen til at hjælpe patienterne. Foruden zoneterapi anvendes også homøopati, akupunktur, urter med mere på afdelingen.
Konklusion: konferencen anskueliggjorde ret tydeligt, at flere lande er nået meget længere end Danmark i forhold til at integrere behandlingsmetoden zoneterapi, som en ligeværdig del af det konventionelle systems behandlingstilbud.
Hvorfor er Danmark langt bagud i forhold til at integrere komplementære behandlingsmetoder som for eksempel zoneterapi i det offentlige sundhedsvæsen?
Historisk har vi en meget naturvidenskabelig tilgang til de behandlingsmuligheder som vinder accept i det konventionelle sundhedssystem. Samtidig er det kendt, at langt fra alle undersøgelses- og behandlingsmetoder som i dag anvendes indenfor sygehusvæsenet
(den sekundære sundhedstjeneste), har været genstand for videnskabelige undersøgelser og dokumentation. Alligevel er manglende (dansk) naturvidenskabelig forskning indenfor det komplementære/alternative behandlingsområde den gentagne stopklods for accept, specielt indenfor lægestanden. Men det virker måske også provokerende for faggruppen, hvis komplementære terapeuter ”får lov” til at få en regulær plads i de etablerede behandlingstilbud.
Hvor skal fokus sættes – i forskningsdesigns, dokumentation og fagkamp eller i den praktiske evidens og erfaring gennem århundreder – f.eks. indenfor zoneterapi? Det er påfaldende, at akupunktur som metode har en nemmere adaptation hos lægerne – det virker mere klinisk/operationelt at sætte nåle i patienten. Men selv om metoderne rent praktisk er forskellige, funderes de i samme østlige filosofi og anvender enslydende teoretiske referencerammer.
Vigtigheden af dokumentation er naturligvis uimodsigelig – man kan kun håbe på, at der snart udvikles en accepteret forsknings- og dokumentationsmetode som også matcher zoneterapiens spændingsfelt – til gavn for zoneterapiens integration i det etablerede sundhedsvæsen. Personligt er jeg ydmyg overfor zoneterapiens mangeårige fundament og anvendelse verden over – det sender et tydeligt og seriøst signal, som ikke må negligeres. Det niveau zoneterapien anvendes på i dag indenfor det konventionelle system, er for eksempel via patienter som kender muligheden for at hente zoneterapeuten ind på afdelingen og dermed personligt koordinerer behandlingen. Tankevækkende at en patient, som ofte i forvejen har manglende balance mellem belastninger og ressourcer og typisk en nedsat grad af egenomsorgskapacitet OGSÅ skal finde overskud til dette! Et tydeligt eksempel på, at der er mulighed for forbedring og udbygning af samarbejdet mellem konventionelt og komplementært!
Hvordan arbejder en zoneterapeut?
Når et menneske (klient) henvender sig til en zoneterapeut, opleves typisk et ”møde med mennesket” (ikke mødet med en diagnose) og meget ofte udtrykker klienten glæde ved netop dette samt oplevelsen af, at der er tid nok. Zoneterapeuten anvender naturligvis en evt. eksisterende diagnose (eksempelvis cancer mammae) som fundament for det videre forløb. I sin diagnosticeringsproces dataindsamler terapeuten også helt bredt (for eksempel fysisk/psykisk og socialt) oplysninger fra klienten for at få et overblik. Dette udgør samlet grundlaget for planlægningen af behandlingsforløbet. Terapeuten vurderer ud fra sin faglige baggrund, hvorledes den zoneterapeutiske tilgang til klientens problematik skal udmønte sig som konkret trykteknik og kombinationer på fødderne. Klienten inddrages i behandlingsforløbet fra start til slut. Hvilke belastninger ønskes som fokus i behandlingen – hvilke forandringer ønsker klienten – hvilke ressourcer kan der bygges videre på for at eliminere belastningsniveauet og sikre klientens fortsatte livskvalitet? Behandlingsforløbet justeres kontinuerligt ud fra reaktioner og klientens oplevelse af situationen. Se www.birkums-zoneterapi.dk for yderligere information.
Symptombehandling versus årsagsrettet behandling.
Som sygeplejerske og zoneterapeut oplever jeg personligt en stor fordel i, at have ”et ben i begge lejre.” Jeg er uddannet med den vestlige anatomi, fysiologi- og sygdomsforståelse og har via min uddannelse som zoneterapeut bygget den østlige teori ovenpå. Min viden og erfaring fra det konventionelle system kombineres med en faglig fundering i det traditionelt kinesiske system. Dermed sikres en komplementær – meget årsagsrettet og helhedsbetonet – tilgang til det at behandle et andet menneske. Min erfaring fra det konventionelle system har derimod generelt vist en symptomrettet tilgang til patienten med specifikt fokus på enkeltstående problematikker.
Formål med brobygning?
Mennesket ér en utrolig sammensat organisme – på mange planer. Hvis et symptom viser sig ét sted, er det ikke sikkert dette er hovedproblemet – det kan ligge et helt andet sted; måske influerer en følelsesmæssig problemstilling? Det faktum oplever jeg zoneterapien som komplementær behandlingsmetode at være et eminent redskab til at problemløse og udvikle med.
Det konventionelle og det komplementære systems forskellige tilgange til mennesket, til symptombilleder, diagnosticering og valg af behandling har meget godt at byde hinanden og sundhedsvæsenet og samfundsøkonomien i det hele taget!
Min påstand er, at en kombination i mange tilfælde kan optimere udbyttet og livskvaliteten hos hovedpersonen. Den samfundsøkonomiske gevinst er en helt anden, men ligeså oplagt positiv konsekvens.
Hvorfor skal sygeplejersker overhovedet beskæftige sig med zoneterapi?
Befolkningens store søgning til komplementær behandling i det hele taget og ønsket om et mere bredspektret behandlingstilbud slår igennem og må tages seriøst. For eksempel taler udviklingen indenfor Sygeforsikringen ”danmark” sit helt tydelige sprog. Tilskud til zoneterapi var længe et medlemsønske i forsikringsselskabet og pr. 1. januar 2009 blev det en realitet. En historisk begivenhed i og med, at det er første gang nogensinde et tilskud er godkendt uden at behandlingsmetoden i forvejen er tilskudsberettiget via den offentlige sygesikring! Se www.sygesikring.dk for yderligere information om ordningen.
Interessante tal.
Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering under Syddansk Universitet (CAST) lavede i 2007 en undersøgelse som viste følgende:
– i Danmark anslås at være ca. 2700 komplementære/alternative behandlere (KAB)
– halvdelen af deltagerne i undersøgelsen (svarende til ca. 800 terapeuter) kontaktes årligt af cancerpatienter og har i gennemsnit 9 klienter i klinik
– af de cancerpatienter som får zoneterapi anvender 88 % komplementær/alternativ behandling (KAB) som supplement til konventionel behandling
– 4 % af patienterne takker helt nej til traditionel kræftbehandling via sygehusene (kilde: Kræftens Bekæmpelse)
– brystcancer er hyppigste diagnosetype hos KAB
– i 2007 anvendte 28,5 % kvinder og 16,1 % mænd alternativ behandling
– i 2005 anvendte i alt 22,5 % KAB svarende til 976.000 personer
– der ses 50 alternative behandlere pr. 100.000 indbyggere
– – 65 læger i almen praksis pr. 100.000 indbyggere
– – 54 praktiserende tandlæger pr. 100.000 indbyggere
– ca. 4 % henvises af konventionelle system til alternativ behandling
– ca. 13 % henvises af alternative system til konventionelle system.
Hvordan kan en sygeplejerske vejlede en patient om anvendelse af zoneterapi?
En undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse* viser, at kun få cancerpatienter taler med sundhedspersonalet om alternativ behandling – men at flere har spørgsmål de
savner at drøfte i dét regi. Hvis man ikke via sin arbejdsgiver eller personligt har fået et minimum af indsigt indenfor området, er det ikke underligt, at det virker ret uoverskueligt! Tidligere tegnedes et meget forskelligartet niveau på det alternative felt og ordet kvaksalver var ikke ukendt…
Registreringsloven.
I dag har brugerne af alternativ og komplementær terapi en væsentlig rettesnor at gå efter – nemlig Registreringsloven fra maj 2004. Loven er som sådan ikke en decideret blåstempling af de registrerede terapeuter og metoder, men dog med Sundhedsstyrelsen som øverste tilsynsmyndighed. Med loven gav Sundhedsstyrelsen registreringsberettigede organisationer ret til at administrere en registrering af sine medlemmer.
For at blive RAB – Registreret Alternativ Behandler – skal man leve op til nogle helt kontante krav. Blandt andet skal terapeuten have et vist uddannelsesniveau, efterleve god klinisk praksis, etiske regler, journalføring, tavshedspligt, ajourføring og brugeren af eksempelvis zoneterapi hos en RAB-registreret har altid en klagemulighed (modsat ikke registrerede). En milepæl indenfor udviklingen i Danmark. På min hjemmeside under Nyheder*, på www.fdz.dk eller www.sst.dk kan du søge mere information.
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du også finde en opdateret oversigt over hvilke terapiformer og organisationer der dags dato er blevet registreringsberettigede. Derudover kan det være meget anvendeligt at vide, at på www.fdz.dk kan interesserede søge nærmeste behandler under ”Find en terapeut” – ved at skrive sit postnummer ind, kommer en liste frem med mulige kontakter i nærområdet. Vær opmærksom på, at kun behandling hos en RAB-registreret zoneterapeut, har mulighed for at udløse tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark.” Sidst – men ikke mindst – er hjemmesiden www.cancer.dk også aktuel (søg evt. på patienter og pårørende – alternative behandlingsformer – zoneterapi). Her ses relevant information til såvel uddannet fagperson som patient.
Er danske sygeplejersker klædt på til alternativ behandling?
Under SDU og CCESCAM* foregår i øjeblikket en undersøgelse omkring emnet: Er danske sygeplejersker klædt på til mødet med patienter, som anvender alternativ behandling? Projektet udføres af videnskabelig assistent Anita Lunde*. Undersøgelsens konklusion bliver interessant at følge.
Plads til zoneterapi i fremtidens danske sundhedsvæsen?
Der er sket meget indenfor såvel zoneterapiens grunduddannelsesniveau, terapeutens arbejdsområder (flere og flere arbejder tværfagligt og erhvervsrettet) og en øget brobygning mellem det konventionelle og komplementære område er absolut en mulighed fremadrettet. Også fra det traditionelle system ses en åbenhed og interesse for alternativ og komplementær behandling – primært i forhold til de mest anvendte metoder herhjemme, som er zoneterapi, akupunktur og massage.
Udviklingen indenfor Dansk Sygeplejeråd.
Fagligt Selskab for sygeplejersker med interesse for komplementær og alternativ behandling blev stiftet i 2005. Også her arbejdes på en bred front i forhold til blandt andet at implementere andre tilgange til behandlingstilbuddene indenfor det offentlige sundhedsvæsen. Nogle af selskabets formål (i stikord) lyder:
– fremme professionel tilgang og anvendelse af komplementære terapiformer i sygeplejen
– udvikle og synliggøre en sygeplejefaglig, organisatorisk og sundhedspolitisk profil indenfor området
– fremme dokumentation, evaluering og forskning indenfor området
– styrke og fremme brobygning og dialog mellem det etablerede sundhedsvæsen og de alternative behandlingsmiljøer
– fremme befolkningens og det politiske systems kendskab til og forståelse for komplementære terapiformer.
Forhåbentlig vil selskabet fremadrettet kunne påvirke udviklingen generelt!
Visioner.
Jeg gav min bedstemor zoneterapi i et længere forløb frem til hendes død. Det var ikke altid hun var 100 % klar, men en dag under behandlingen, spurgte hun mig, hvad det nu var for en afdeling inde på sygehuset jeg var på – altså dér hvor der kun var zoneterapeuter? … Måske var hun alligevel utroligt klarsynet – i hvert fald visionær!
Jeg ser med stor forventning frem til den dag ansættelse af veluddannede zoneterapeuter i såvel primær som sekundær sundhedssektor bliver en realitet.
Hvor samarbejdet tager udgangspunkt i at sætte ”hele mennesket/patienten” i fokus og hvor forebyggelse og sundhedsfremme (f.eks. via zoneterapeutisk behandling) i langt højere grad får en højt prioriteret plads på dagsordenen i sundhedsvæsenet.
Vær med til at sætte dagsordenen på det sundhedspolitiske felt – vær med til at tale din sundheds sag (som patient, ansat i sundhedsvæsenet eller borger generelt). Vær med til via fokus på samarbejde og integration af forskellige komplementære behandlingsmetoder, at sikre retten til et godt og sundt liv.
Kilder: www.fdz.dk (fagbladet Zoneterapeuten nr. 1 2009 s. 15-19) www.cancer.dk (Kræftpatienters brug af alternativ behandling – Rapport nr. 04/2006) www.sdu.dk (søg under CAST og igangværende forskningsprojekter – ”Komplementær og alternativ behandling – en analyse af udbudssiden i Danmark”).
Links:
www.sygeforsikring.dk (læs om tilskudsmuligheder)
www.sst.dk (tilsyn – alternativ behandling)
www.cancer.dk (Kræftens Bekæmpelses hjemmeside)
www.vifab.dk (se blandt andet information om forskning og Cochrane)
http://kufab.ku.dk/ (læs om tværvidenskabelig forskning i effekt og virkningsmekanismer ved behandlingsformerne akupunktur, mindfulness meditation og zoneterapi – på hjemmesiden omtales to undersøgelser vedr. zoneterapi).
www.medicinkkombination.dk (hjemmeside under Lægemiddelstyrelsen – her kan der søges på samtidig brug af medicin, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler og grapefrugtjuice. Der kan søges på enten navn eller indholdsstof).
www.dsr.dk (søg f.eks. under faglige selskaber).
www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsnetvaerk/CCESCAM (Center for tværvidenskabelige evalueringsstudier af komplementær og alternativ behandling).
CCESCAMs overordnede formål er at skabe grundlaget for en tværvidenskabelig og tværfaglig forståelse for forskellige effektbegreber og undersøgelsesmetoder og at udvikle modeller for tværfaglig effektforskning. I centrets første periode fokuseres på KAB i relation til kræftsygdomme).
Artiklens forfatter:
Sygeplejerske og FDZ-zoneterapeut (RAB) Lillian Neldeborg
