Enhedsterapi

Enhedsterapi mestringsmedicin bygger på en helhedsforståelse af mennesket som et fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og energetisk væsen (typisk beskrevet som et samarbejde af krop, sind og ånd), indeholdende stærke selvhelbredende ressourcer.

Enhedsterapi er udviklet gennem mere end 40 års erfaringer af den norske overlæge Ph.d., neurologisk musikterapeut, alternativ behandler, meditationslærer og forfatter Audun Myskja fra Senter for Livshjelp i Norge.

ESSENS.
Essensen i terapiformen er, at terapeuten i en samarbejdsproces – via forskellige teknikker – understøtter klientens iboende individuelle ressourcer på forskellige planer, til en større selvindsigt og egenomsorg, så den problematik der udfordrer, enten helt kan opløses eller i hvert fald påvirkes til positiv forandring, til opbygning af sundhedstilstanden og til oplevelsen af personlig vækst.

TEKNIKKER.
Teknikkerne der anvendes indenfor Enhedsterapien kan være ”den anerkendende samtale” med fokus på belastende tanker/følelser og evt. erindringer der påvirker nutiden, (introduktion til) relevante energiøvelser, tankefeltterapi eller lignende psykologisk værktøj til behandling af traumer eller andre blokeringer, meditation og arbejde med tankens kraft, fysiske øvelser, berøringsmetoder der understøtter kroppens energiflow og det autonome nervesystem, akupressur, healing/resonansbehandling, behandling med Bachs Blomsterremedier (homøopatiske essenser), toning som behandling (terapeutisk brug af stemme/lyd/rytme) til eksempelvis smertetilstande (fysisk og/eller på andre planer).
Teknikkerne er oftest ret enkle og kan derfor let videreformidles til brug i det daglige til sikring af klientens fortsatte livskvalitet, sundhed og trivsel.

UNIKT.
Helt personligt har jeg – som den eneste i verden! – transformeret flere af de terapeutiske manuelle kropsteknikker til en zoneterapeutisk version, hvor jeg i kombination med den behandlingsmetode jeg i forvejen anvender, kan supplere med/tilføje diverse enhedsterapeutiske metoder under mit arbejde på fødderne – teknikker som egentlig er udarbejdet og anvendt som et konkret arbejde på og med hele kroppen som udgangspunkt, men som her er konverteret til en mindre kontaktflade og i stedet formidles igennem arbejdet ”kun” med/på fødderne under den zoneterapeutiske behandling.
Dette er ret sublimt et værktøj som kun optimerer den teknik og behandling jeg ellers formidler via føddernes univers! Jeg har siden 2015 været i en bogskrivningsproces omkring denne banebrydende nytænkning til zoneterapien og håber snart at kunne trykke på knappen til offentliggørelsen af landvindingen!